Hvorfor er det så svært at tabe sig?

Del!! Det var ikke en joke, det hjælper virkelig hvis du deler.
  • 8
    Shares

Hvorfor er det så svært at tabe sig?

Well, det er ikke svært at tabe sig. Det er hårdt!

Selve teorien bag vægttab er meget, meget simpel:
Indtag færre kalorier end du bruger .

Forestil dig at du har en lidt små-fed hund. Dyrlægen har sagt til dig, at den skal tabe sig.

Hvad gør du?

Du giver den mindre mad og går mere med den. Efter noget tid har Fluffy tabt sig. Der er ikke noget magisk ved det, ”det sker bare af sig selv”. Du begynder ikke at lede efter slankepiller, måltidserstatning eller en skør slankekur til lille Fluffy.

Hvorfor er det så anderledes når det kommer til dig selv?

Vi ser alle sammen de her artikler ”Jørgen har tabt sig 18 kg på 2 måneder, uden at motionere” eller ”Else har tabt sig 30 kg på 100 dage, se her hvordan hun gjorde”

hvorfor er det så svært at tabe sig

Jeg siger ikke de lyver, det kan sagtens lade sig gøre. Og godt for Jørgen og Else.

MEN! Hvis det var så nemt som de får det til at se ud som, hvorfor har 51 % af den danske befolkning så et BMI over 25 (og 16,8 % over 30)? Hvis alle ”bare” gjorde som Jørgen og Else, så ville der ikke være så mange fede folk i Danmark. Så hvorfor er det så svært at tabe sig?

Tja, det er en blanding af tre forskellige ting:

  1.  Tålmodighed. ”Jeg skal tabe mig 30 kg” er et ret flyvsk begreb. (Jeg sætter lidt fancy matematik tal på, så du kan sætte det i perspektiv)
  2. Kulturen. Madkulturen i Danmark er ikke super optimal for vægttab.
  3. Din hjerne. Det er  ikke dig der bestemmer over dig selv, det er din hjerne (jeg kommer ind på hvorfor det er to forskellige ting)

1. Tålmodighed

Som jeg har været inde på før er ”kalorier” bare et begreb for energi.

Hvis du indtager mere energi end din krop har brug for, lagrer den det i fedtvæv

(Meget) simpelt forklaret er det det væv der fylder mindst (jep, hver glad for at den ikke lagrer det som kulhydrat) og det væv der er lettest at vedligeholde.

Hvis du bruger mere energi end du indtager, henter kroppen det ekstra den skal bruge, fra fedtvævet

Ligesom et spisekammer.

Anywho, den mængde energi kroppen kan lagre i fedtvæv er faktisk meget større end man skulle tro. Jeg laver lige noget ingeniør-matematik-magi (not really, det er egentligt købmandsregning).

hvorfor er det så svært at tabe sig

(I regnestykket antager vi at der ikke er noget der hedder biologi, men kun fysik: at hvis man er i kalorieunderskud, tager kroppen KUN fra fedtdepoterne)

Okay, at oversætte det til kilowatt-timer er måske stadig lidt flyvsk. Såeh for at sætte det i perspektiv:

Et et-planhus på 100 kvadratmeter, bygget efter 2012, bruger i gennemsnit 7500 kWh på at opvarme huset pr år. (eller 20,56 kWh pr. dag)

Den mængde energi du skal bruge for at tabe 30 kg kan altså opvarme HELE huset i næsten 12 dage.

Det svarer også til den energi 1361 fyrfadslys afgiver.

Eller en tændt ovn i 106,5 timer

Okay, nok matematik, du forstår nok pointen. Det er altså super meget energi (især fordi du ikke kan skrue din kropsvarme op til 200 grader i 106,5 timer)

Så hvor kommer tålmodigheden ind?

hvor mange kalorier skal jeg spise

Karen er tilbage!

Karen skruer crazy meget op for hendes motion og bruger 3200 kcal om dagen.
Hun skruer crazy ned for hende kalorieindtag og spiser kun 1500 kcal om dagen.
Det giver hende et energi underskud på 1700 kcal (Det er ikke et realistisk eksempel fyi).

Det ville stadig tage hende 165 dage at komme fra 110 kg til 70 kg (igen antager vi at biologi ikke eksisterer og at Karen har en rygrad som Storebæltsbroen).

Meget mere realistisk og sundt for Karens mentale helbred er, at det tager 1-2 år.

Okay, nu hvor jeg total har nedbrudt dig og givet dig en overvældende følelse af håbløshed:

Og hvad så?

Hvis vi nu siger at Karen har været fed i 15 år. Hvorfor er det så de næste 2 år der er uoverskuelige?

Desuden når Karen kommer ned på 80 kg mangler hun stadig at tabe sig en hel del, men hun har det dog mega godt med sig selv og hendes ”nye”krop. Første gang Karen ser sine kraveben, kan passe tøj i H&M, kan gå op ad trappen uden at blive forpustet er awesome, selvom hun stadig ikke er i mål. 
Så så er de næste to år heller ikke værre.

Så hav tålmodighed.
Du blev ikke fed på en dag, du bliver heller ikke tynd på en dag.

2. Kultur

Der her er ikke en reklame for palæo/stenalderkost, mest fordi jeg synes at det at spise efter hvad man må og ikke må, er en skør måde at leve på (hvis det virker for dig, så go for it, men hvis det ikke gør så lad være).

Men de har ret i en ting:
Menneskekroppen er ikke “lavet” til at spise den mad vi spiser i dag. Evolutionsmæssigt er vi lavet til at få mest muligt energi ud af maden, fordi der ikke var ret meget energi i maden.
Tænk på en hulemand der spiser bær, kød og kål.
Så derfor var det jo smart at fordøjelsen kunne få mest muligt ud af hvad den fik.

Men eftersom vi mennesker er rimelig smarte, begyndte vi at proppe mere energi ind i samme volumen mad:

hvorfor er det så svært at tabe sig

Men det aaaaner kroppen ikke noget om, den vil bare gerne have samme volumen mad som den er bygget til.
Sult er (blandt andet) skabt efter hvor meget du propper i kroppen, ikke hvor meget energi der er i maden (desværre, det ville dælme ellers være nemt så).

Kultur kan ændre meget hurtigt (tænk i årtier) og evolution tager hella lang tid (tænk årtusinder).

Udviklingen i Danmark på bare 23 år, ser sådan her ud:

hvorfor er det så svært at tabe sig

Hvad har så ændret sig? Tja, en del ting, men af de større: madkulturen.

Når du i 1959 købte en Coca Cola var den på 190 mL (72.2kcal). Hvis du køber en i dag er den på 500 mL (190 kcal). Så forskellen på at købe og drikke en cola nu, er 2,6 gange flere kalorier.
Det er det samme med chips. Hvis du i 1959 købte og spiste en pose chips fik du 530 kcal. Nu er det 927,5 kcal.

Teknisk set står der bag på posen, at 30 gram er en portions størrelse, men hvis du kun spiste en femtedel af en pose chips, ville du nok ikke læse det her.

Hvis over mange år får at vide ”det her er en portion”, jamen så er det den mængde mad du automatisk spiser som en portion.
Vi er nemlig ikke helt så bevidste, som man kunne ønske, når vi spiser. Heldigvis er der ved at ske et skift i mad-bevidstheden i Danmark: 
Folk er mere tilbøjelige til at tænke over hvad og hvor meget de spiser, men det hjælper jo ikke dig lige nu.

Så hvad gør man så?

Man begynder at tælle kalorier. Fordi hvis du finder ud af hvor meget du skal spise og hvordan x-antal kalorier ser ud, og gør det over lang tid, vænner du langsomt din hjerne til at automatisk se en portion som den mængde mad du skal bruge og ikke den mængde mad der bliver sat foran dig.

Det er svært når hele mad kulturen er ”imod” dig. Men du kan ligeså godt bare gå i gang, det bliver ikke lettere.

Eksempel fra min hverdag: Jeg vil gerne have koteletter med kartofler til aftensmad. Nede i Fakta kan jeg så (som det mindste, ikke engang det billigste) købe 500 g kød og 600 gram kartofler. For det første wtf? For det andet:
Der er 4 koteletter i pakken. Jeg kan spise halvdelen og fryse resten.

250 gram kød.

Jeg kan spise en kotelet og fryse resten:

125 gram kød.

Hvor meget kød jeg egentligt skal bruge:

100 gram kød.

Men sådan er det. Jeg har langsomt lært at ændre små ting og tilpasse min madmængde til kulturen. Så jeg spiser en kotelet og skærer ned på antallet af grønt og kartofler jeg så kan spise. Og så tager jeg en kødfri dag hvor jeg kan bruge alle mine kalorier på grøntsager. Men det er op til dig at finde ud af hvordan du bedst kan ”modarbejde” kulturen.

Det starter alt sammen med at begynde at tælle kalorier og så løbende justere i dine madvaner.

3. Din hjerne

Du bestemmer ikke rigtigt selv over dig selv. 

Ja, I know, det er et skørt koncept. Men mennesker bestemmer meget mindre ”selv” over hvad vi gør, end vi går og tror.

Det er super kompliceret, men simpelt sagt der er masser af ting du ikke ”selv” styrer:

Dit hjerte banker
Du trækker vejret
Du bliver forskrækket over en høj lyd
Osv.

Du kan dele det op i to afdelinger:
Dig selv og din hjerne.
Eller din bevidsthed og din underbevidsthed.

Tag sådan noget som børn:
Hvis man helt rationelt tænker over det, er børn suuuuuper upraktisk for dig.
De er dyre, de kræver meget tid, de ødelægger din søvn osv.
Men derfor vil mange stadig gerne have børn.
Det er fordi det er programmeret i din underbevidsthed at det vil du gerne. Og når de så er der, sender din underbevidsthed en hel masse kemikalier afsted der gør, at du elsker dem og ikke kvæler dem, selvom de har vækket dig ved at kaste op ud over din seng.

Det er det samme med mad.

Din underbevidsthed er programmeret til at vil have så meget energi indenbords som muligt. Ellers tror den at du dør af sult næste gang det er vinter. Den er jævnt ligeglad med at du udvikler diabetes om 10 år.

Så hvis du spiser noget den virkelig kan bruge, så sørger den for, at du husker det og prøver konstant at få dig til at spise det igen.

hvorfor er det så svært at tabe sig

F.eks. slik.

Du spiser det for første gang.

Kroppen finder ud af det her er super god jeg-dør-ikke-næste-vinter-mad. Den lagrer mindet og sender kemikalier afsted der gør, at du bliver glad af at spise det.

Og når du ikke spiser det sender den kemikalier afsted der gør, at du får lyst til at spise det.

Så næste gang du har trang til at spise chokolade, er det altså din underbevidsthed, der sender kemikalier afsted, for at få dig til at gøre det.

hvorfor er det så svært at tabe sig

Men hvordan kæmper man imod sig selv?

Tjo, det er der mange måder at gøre på. Nogle er seje nok til at gøre det på ren vilje. At ignorere kemikalierne er svært, men det kan lade sig gøre.

Jeg er ikke ret god til det. Hahah lol.
Så jeg gør mit absolut bedste, for at snyde min hjerne, til ikke at sende kemikalierne afsted overhovedet.

Hvis jeg først bliver sulten, har min hjerne en milion gode idéer til hvad jeg skal spise, som alle er super dårlige til vægttab.

Men hvis jeg aldrig rigtigt bliver sulten, sender min hjerne ikke noget afsted.
Den tuller bare rundt og tænker ”det her er fint, hun har ikke brug for overlevelses-mad, alt er godt”. For den er ret ligeglad, om jeg lige har spist et halvt kilo broccoli eller et halvt kilo slik, den er bare glad for at jeg får mad. Men hvis jeg først bliver sulten går den i panik.

Heldigvis er den også relativ glemsom. Hvis jeg spiser slik ofte, så synes den at det er super og vil have mere. Hvis jeg meget sjældent spiser det, tænker den ”nå, det er sku nok ikke tilgængeligt og så gider jeg ikke bruge energi på at prøve at få hende til at spise det”.

Men igen det tager noget tid at lære. Og hvis jeg først får lyst til det har jeg praktisk talt allerede tabt kampen. Men med lidt øvelse kan kampen vindes:

I SAMME SEKUND jeg tænker ”mmm chokolade” spiser jeg noget andet. F.eks. en gulerod og et glas vand. Hvis jeg ignorer det, for det er ret nemt de første par timer, bliver trangen bare større og større. Men hvis man tager den i opløbet er det lettere.

Såeh, hvad er det du vil sige med den her (rodede) artikel Sara?

Den skulle helst give en lille indblik i “hvorfor er det så svært at tabe sig”:

Det er ikke svært at tabe sig, det er hårdt!
Men hvis du bruger de her tre “regler”, er du allerede godt på vej.

  1. Det tager lang tid. Jo før du accepterer det, jo bedre.
  2. Tæl kalorier!! Find ud af hvordan DIN mad ser ud i den her kultur og hvor meget DU skal spise.
  3. ”Snyd dig selv”. Find ud af hvad der virker. Var der en dag du ikke fik lyst til at spise usundt, hvad gjorde du der? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *